08/17/2022

Effektiv emhætte? Rørføring betyder ALT

Vil du, at din nye emhætte skal fungere effektivt og optimalt? Så bør du bruge lidt ressourcer på at sikre korrekt rørføring.

5606 emhætte fra EICO

Selv den mest effektive og veludstyrede emhætte risikerer at miste sugeevnen, hvis ikke rørføringen udføres optimalt. Derfor kan det være velanvendt tid at sikre sig, at dette bliver gjort forskriftsmæssigt. Og at man naturligvis benytter sig af professionel assistance og vejledning, hvis man er usikker.  

Faste og glatte rør 

Første vigtige råd relaterer sig til, at den bedste og mest effektive rørføringstype er faste og glatte rør. Flexslanger skal kun benyttes, hvis det er yderst nødvendigt. Faste rør fungerer nemlig bedre og har en mere optimal ydeevne, idet luften trækkes mere effektivt ud gennem en fast og glat overflade.  

Kortest mulig rørføring 

Derudover er det essentielt, at man sørger for korrekt dimension på aftræksrørene, og at man altid vælger kortest mulig rørføring. Rørføringen bør nemlig have samme diameter på aftræksrør og taghætte/murgennemføring som på emhættens aftræk. Endvidere bør 90 graders-bøjningen laves så langt fra emhætten som overhovedet muligt. 

FAQ: Bliv klogere på din emhætte