01/20/2022
NikolaTesla – en serie af banebrydende aspiration hobs
Overvejer du en kogepladeintegreret emhætte i dit køkken, bør du kigge nærmere på de banebrydende modeller fra NikolaTesla.

Kogeplade og emhætte – det er næsten som Yin og Yang i dit køkken. Flere og flere får øjnene op for de muligheder, som de såkaldte aspirations hobs (eller kogepladeintegrerede emhætter) byder på. Kombinationsløsningen er nytænkende og et fantastisk bidrag til et lækkert, luftigt og moderne køkken.
Se alle mulighederne fra NikolaTesla her
Unik kombinationsløsning fra NikolaTesla
Kogepladen og emhætten er et ”must” i ethvert køkken, men hvorfor ikke tænke helt nyt? Hvorfor ikke kombinere disse to vigtige funktioner i én og samme løsning, samtidig med at du får mulighed for at designe et lækkert og luftigt køkken?
Med en aspiration hob fra NikolaTesla får du en særdeles innovativ løsning, der giver frit udsyn og rigtig god plads – et køkken hvor du kan samle familie og venner, og hvor madlavning gøres til en hyggelig og fælles oplevelse.
Banebrydende teknologi
Med en aspiration hob får du en diskret og kompakt kombinationsløsning, hvor udsugning, motor og filter er bygget sammen med kogeenheden. Teknologien i de kogepladeintegrerede emhætter fungerer således, at hastigheden eller trækkraften på luften i nedadgående retning er kraftigere end den hastighed, hvormed luften normalt stiger op. Drejer det sig om almindelig vanddamp, er suget i fx NikolaTesla-modellerne minimum fem gange så kraftigt som den normale opdriftskraft.
Emhættedelen i en aspiration hob har som alle emhætter til formål at rense luften efter madlavning. Det betyder, at mados og damp suges gennem emhættens filtersystem, hvorfra luften ledes gennem rørføring ud af huset. Hvis du ikke har mulighed for at lave udblæsning til det fri, kan du vælge en recirkulationsmodel og anvende et recirkulationsfilter til at rense luften.
Få luksusfølelse i køkkenet med aspiration hob fra NikolaTesla
NikolaTesla er en prisbelønnet serie af aspirations hobs fra italienske Elica. NikolaTesla-modellerne repræsenterer en række absolutte topmodeller inden for kogepladeintegrerede emhætter. Her får man en lækker og smuk løsning, der samtidig er støjsvag og særdeles effektiv med henblik på sugeevne og effektivitet.