02/19/2021
SuperPlat – når emhætten bliver ”hovedpersonen” i køkkenet
Den nyudviklede og særdeles effektive emhætte fra italienske Elica, SuperPlat, har allerede opnået en fornem sølvmedalje i international designkonkurrence.

SuperPlat er en ny prisbelønnet væghængt emhætte fra Elica, der med sit strømlinede og moderne design bidrager til et flot og stilrent udtryk i køkkenet. Emhætten er netop tildelt en sølvmedalje i International Design Awards, IDA inden for kategorien ”køkkenmaskiner”.
Køkkenets fokuspunkt
SuperPlat en særdeles effektiv emhætte med fremragende sugekapacitet.
- Emhætten har kantsug, hvilket betyder, at hele frontoverfladen udnyttes til udsugning. Det giver en fantastisk sugekapacitet, der på effektiv vis sørger for ren og frisk luft i køkkenet. Dertil kommer, at emhætten har et strømlinet og elegant design, der gør den til et naturligt fokuspunkt i køkkenet, noget designprisen fra IDA underbygger, udtaler Niels Poulsen, CSO i EICO.
SuperPlat fungerer både godt mellem vægskabe, men fremstår også flot som en enkeltstående enhed. Emhætten er designet af italienske Fabrizio Crisà og kommer i to versioner: sort glas eller gråt glas. Begge varianter er 90 centimeter brede og har desuden frontgitre i aluminium samt støbejernsfinish.

Støjsvag emhætte med ny teknologi
Takket være den unikke Comfort Silence-teknologi, er SuperPlat en særdeles støjsvag emhætte – selv ved de højeste hastigheder. Derudover er den udstyret med en lysdæmper, der gør det muligt at justere lysintensiteten.
Brugeroplevelsen er yderligere forstærket via teknologien ”ElicaConnect”. Via en app er det muligt at styre emhættens funktioner samt at overvåge en række funktionaliteter.