02/07/2022

Hvad betyder de forskellige temperaturzoner i vinkøleskabet?

Før du beslutter dig for, hvilket vinkøleskab du skal vælge, bør du vide lidt om, hvordan vinkøleskabet fungerer i forhold til temperaturzoner.

Vestfrost vinkøleskab

En af de allervigtigste egenskaber ved et vinkøleskab er at opbevare vinen ved korrekt og stabil temperatur. I forlængelse heraf kan det være interessant at sætte sig ind i, om man har behov for forskellige temperaturzoner i sit vinkøleskab – eller ikke. Der er imidlertid ikke et ”rigtigt” og ”forkert” svar på spørgsmålet, for det afhænger i høj grad af dit behov og hvilken type vin, du ønsker at opbevare.

Tre modeller for temperaturzoner

Grundlæggende findes der tre forskellige muligheder, når det kommer til temperaturzoner i et vinkøleskab: Enkeltzone, dualzone (to zoner) og mulitizone.

En enkelt temperaturzone anvendes, når du har én type af vin, der har behov for det samme klima (+/- 2 til 3 ˚C). Varme stiger til vejrs, og derfor kan det lade sig gøre at indstille bunden af skabet til 10-11˚C og forvente, at der i toppen af skabet bliver 12-13˚C. Anvend gerne et hyldetermometer til at overvåge temperaturen.

To temperaturzoner kaldes også dualzone og betyder, at vinkøleskabet er opdelt i to afdelinger adskilt via en rumdeler. To zoner findes overvejende i mindre skabe. Skabene kan bruges som kombineret opbevarings- og serveringsskabe.

Multizone-vinkøleskabe har to temperaturzoner. Zonerne er ikke opdelt, og derfor vil de to temperaturindstillinger blandes på midten af skabet og give en ekstra tredje zone. Multizone-skabe kan rumme vine med forskellige klimabehov og samtidig sørge for serveringsklar vin i toppen af skabet. 

Se de forskellige Vestfrost-vinkøleskabe her