05/04/2022
Vinkøleskab: Vælg ubehandlede træhylder
Drømmer du om et vinkøleskab? Så vælg rigtigt fra start, og sørg for, at du også vælger den rigtige indmad til vinkøleskabet.
Alle ved, at det er ikke bare det ydre, der tæller. Og det gælder naturligvis også, når du går i købstanker om et vinkøleskab. For selvom det umiddelbart er de ydre rammer, der rent æstetisk betyder mest, så kan det godt betale sig også at kigge indenfor i vinkøleskabet.
Lækker fornemmelse af vinkælder
Samtlige vinkøleskabe fra Vestfrost indeholder hylder i ubehandlet eg. Det ubehandlede træ i hylderne hindrer uønskede smagspåvirkninger af vinen, fx fra lakbehandling. Det drejer sig naturligvis både om standardhylderne, præsentationshylderne og showhylderne i vinkøleskabene. Vær også opmærksom på, at det er muligt at tilkøbe ekstra hylder til dit vinkøleskab, hvis du har behov for det.
Udover de umiddelbare positive effekter af de ubehandlede egetræshylder, forstærker træhylderne også det æstetiske helhedsudtryk, samtidig med at det giver dig den helt rigtige og lækre fornemmelse af ”vinkælder” i dit vinkøleskab.