09/27/2023
WFG45 - lidt hverdagsluksus din vin vil takke dig for
EICOs sortiment af vinkøleskabe fra Vestfrost byder på mange forskellige størrelser. Tager vi f.eks. WFG 45, er der tale om et mindre vinkøleskab, hvor der er plads til 44 flasker.

Aldrig har det været nemmere at tilføre dit køkken det "lille ekstra" – og en følelse af hverdagsluksus. Med et unikt og lækkert vinkøleskab fra Vestfrost, der har 25 års erfaring med design, udvikling og produktion af kvalitets-vinkøleskabe i Danmark, kan du altid have en flaske klar til servering.
Hos EICO får du adgang til en unik og særdeles lækker portefølje af kvalitets-vinkøleskabe fra velrenommerede Vestfrost. Med varierende højder og med avancerede teknikker kan Vestfrost vinkøleskabe integreres i de fleste køkkener. Skabet kan stå frit op ad en væg eller bygges ind mellem køkkenelementer.
Ting du skal overveje, inden du køber vinkøleskab:
- Hvorfor skal du overveje et vinkøleskab?
- Hvor skal vinkøleskabet placeres?
- Hvor mange flasker er der plads til i vinkøleskabet - og hvad har du brug for?
Overvejelserne omkring et vinkøleskab fra Vestfrost
Vestfrost har stor erfaring med at producere vinkøleskabe, og ud over at basere sig på en lang og solid erfaring er vinkøleskabene desuden grundigt testet af restaurationsbranchen. Vinkøleskabene har desuden en lang række unikke funktionaliteter, der beskytter og opbevarer din vinsamling optimalt.
Hvis du køber et vinkøleskab, sikrer du helt overordnet et optimalt mikroklima til din vin, der også svarer til klimaet i vinproducentens vinkælder. Du beskytter vinen mod både temperatursvingninger, rystelser, uv-stråling og smagspåvirkning fra andre ting – og du sikrer, at vinen modnes korrekt. Desuden sørger et vinkøleskab for at give vinen den rette serveringstemperatur, mens det også præsenterer vinen på eksklusiv vis.
Med WFG 45 får du et vinkøleskab, som har dualzone, hvilket betyder at modellen har 2 adskilte temperaturzoner, hvor ventilatorerne i hver zone sørger for at omkranse dine flasker med luft af ensartet temperatur. De to zoner gør det muligt at opbevare både rødvin og hvidvin i vinkøleskabet, vel at mærke så begge bliver opbevaret ved optimal temperatur.
Overvejelser omkring placeringen af et vinkøleskab
EICOs sortiment af vinkøleskabe fra Vestfrost byder på mange forskellige størrelser. Tager vi f.eks. WFG 45, er der tale om et mindre vinkøleskab, som passer ind i selv små køkkener. WFG 45 skabet har justerbar installationshøjde på 820-875 mm og egner sig både som fritstående model, eller det kan bygges under den eksisterende bordplade.
Overvejelser omkring kapacitet
I vores sortiment er der som sagt flere forskellige størrelser af vinkøleskabe. Det har vi fordi, vi ved, at korrekt opbevaring af vin ikke kun er for dem, som har plads til de helt store modeller. Korrekt opbevaring skal være muligt for alle, hvad enten du ønsker at opbevare 19 flasker eller 143 flasker. Med WFG 45 får du plads til 44 flasker.
Det vigtigste, du skal forholde dig til, er faktisk hvor stor kapacitet du rent faktisk har brug for. Har du brug for optimal opbevaring af lidt gode flasker, eller er det drømmen om en stor flot vinsamling, som skal opbevares korrekt, men hvor det også er muligt at bruge præsentationshylden til at vise gode vine frem?
Er du på udkig efter en større model, så finder du hele vores udvalg her.