13.10.17

Emfang eller emhætte? Læs om forskellen

Det er meget udbredt at betegnelserne ”emfang” og ”emhætte” benyttes i flæng. Kender du forskellen? 

Ellers giver vi dig den her. 

”Første modeller”
Da de første emhættemodeller blev udviklet og monteret i køkkenet, var det kun med det ene formål at opsuge og fjerne mados, fedt og lugte fra madlavningen. Det var emhætter med en tragt (et fang) ned over kogepladen. Der var ikke nødvendigvis det bedste sug, så denne udformning var mere effektiv til at bortlede damp og mados end en tilsvarende uden et fang.
Og deraf stammer begrebet ”emfang”, fortæller Finn Kristensen som er teknisk chef hos Eico A/S.

Emfang er altså en emhætte, som har en tragt (eller et fang), der rækker ud over kogepladen og er forholdsvis tæt på kogepladen. I dette fang opsamles damp og em mens det ”står i kø” til der er plads i aftrækket til at ledes videre.

Emhætter uden fang kan f.eks. være et skråtstillet produkt eller et produkt som sidder i et loft uden noget defineret rum hvor damp og em kan opsamles i ”venteposition”.

T-emhætten Top Sense P 90. Samtidig med at modellen dækker hele kogesektionens bredde har T-emhætten med tre stålfiltre en rigtig fin konstruktion med et fang, som leder damp og em.

Wall-ART er et moderne emfang som både har opsamling til damp og em, og også kantsug for en god sugeeffekt.

”Udvikling”
Emhætter med et fang er som udgangspunkt det mest effektive. På samme vis er en emhætte som har filtre i hele kogepladens bredde mere effektiv end det modsatte, og en emhætte med aftræk til det fri renser luften bedre end en emhætte, udelukkende for recirkulation.
Men tag med i betragtning at Faber og Elica, som markedsledere, har forsket i og er lykkedes med at forfine enestående og patenterede teknikker til bedre at flytte og rense luften. Nye teknikker som er integreret i nutidens emhætter, og som giver helt anderledes effektive modeller – og det er en konstant udvikling.

 

Det er let at forholde sig til, når Faber udtaler at: ”Luft er ikke let at arbejde med. Det er en fri ånd”. Men hos Faber ved de, hvordan man vejer, måler og håndterer det, ligesom andet materiale. Det har trods alt været deres hovedbeskæftigelse i over 60 år.
I 1970 blev fabrikken Elica grundlagt, og med Elica en mission om at kunne ”glædes over sin emhætte”. Elica kalder sig ”The Airchitects” og arbejder ud fra en grundide om, at ”luften i hvert hus kan formes”. Med Elica startes en trend om, at emhætter kan tilpasses alle rum, stilarter og behov. Deres projekt er i høj grad lykkedes. I dag er det muligt, at udvikle emhætter, som dækker det grundlæggende behov for at opsuge og fjerne mados, fedt og lugte samtidig med, at der er masser af designelement i produkterne.

Der findes et væld af emhætter i dag, som opfylder alle kravene til en effektiv emhætte, og samtidig er fantastisk flotte produkter, der kan være med til at give køkkenet særpræg.

Den skråtstillede emhætte Hamlet 80 N har både kantsug og Direct Air Flow, som sikrer et godt sug over kogesektion.

Den loftintegrerede Ceiling Stripe har et optimalt vinklet kansug som sikrer god sugeeffekt. Luftens transporttider er altafgørende for denne type af emfang.

”Forskning”
Elica er verdens største emhætteproducent med over 19 millioner enheder om året. Fordelt på emhætter, motorer og dele. Faber er verdens næststørste, og de to fabrikker har utvivlsomt spillet en afgørende rolle for hvor vi er i dag.
I 1963, da den første fabriksproducerede emhætte så dagens lys, havde man sikkert ikke forestillet sig, at der i dag skabes emhætter med nutidens effektive teknikker og i disse enestående designs.
Udviklingen har gjort, det er muligt at skabe en effektiv luftcirkulation og transport af luften, som kan glide uhindret og kontinuerligt, og derved er der ikke samme behov for det traditionelle fang som tidligere.

 

NikolaTesla er en prisbelønnet model, hvor emhætten er centralt placeret i en induktionssektion. Modellen her flytter luften med 5,1 m/s, og netop luftens afviklingshastighed er altafgørende for denne type af emhætte.