03.03.21

Emhætternes nye kronjuvel

IRIS er eminent og håndlavet luksus fra Italien

Italienske IRIS er emhætternes nye kronjuvel. Den smukke wirehængte emhætte er designet af Rigo Architetti og forener på unik vis gamle håndværkstraditioner inden for glaspusteri med ny og smart emhætteteknologi.

 

 

- IRIS er en smuk og særpræget wirehængt emhætte, hvor hver enhed repræsenterer et unikt kunststykke med hvert sit individuelle særpræg. Den håndlavede og mundblæste glaskuppel er designet af italienske Rigo Architetti, og hver enkelt glasemhætte produceres og mundblæses efter traditionsrige metoder på et anerkendt italiensk glaspusteri, fortæller Niels Poulsen, der er CSO i EICO.

Smarte teknologiske løsninger

IRIS er en recirkulationsemhætte, der er fremstillet af de nyeste og bedste højkvalitetskomponenter. Recirkulationsfiltersystemet består af aktive kulfiltre, der har en levetid på op til tre år med enkel vedligeholdelse. Derudover kommer IRIS med et 8-lags fedtfilter, der bidrager til en altid ren og frisk luftkvalitet i køkkenet.

IRIS’ multifunktionelle drejekontrolsystem giver brugeren mulighed for nemt og effektivt at ændre både LED-belysningen og blæserhastigheden. Til emhætten kan endvidere leveres en fjernkontrolløsning, der blot gør det endnu enklere at styre og betjene de forskellige funktionaliteter.
IRIS-emhættens monteringssystem er velgennemtænkt, hvilket sikrer en høj grad af stabilitet samt stålwirer, der kan justeres efter behov.

 

Et unikt designsmykke til dit hjem

- Med denne håndlavede og unikke IRIS-model, får man en designeremhætte, der er med til at sætte et individuelt særpræg på ethvert køkken. Dette er emhætten for feinsmeckeren, der sætter pris på kvalitet og detaljer, og hvor italiensk håndlavet design og smart teknologi smelter sammen og går op i en højere enhed, slutter Niels Poulsen.