02/02/2023

Sådan rengør du din Phantom kogeplade med emhætte

Er du den heldige ejer af en flot og lækker Phantom kogeplade med integreret emhætte, så er det med at få skabt de gode vaner helt fra start. Med gode rengøringsvaner får du nemlig både en effektiv aspiration hob – og den holder længere. Det er da win-win – og det er slet ikke så svært at rengøre den.

Phantom Shift

Følg vores step-by-step guide til en ren kogeplade med emhætte

Efter brug skal kogepladen køle af, og herefter kan den rengøres for fastbrændte rester og pletter fra madrester.

Før du renser den glaskeramiske kogeplade, anbefaler vi at aktivere børnesikringen, så kogepladen ikke tænder ved et uheld. Kogepladen rengør du med en klud med varmt vand og lidt neutral sæbe.

Vælger du at bruge andre rengøringsmidler, så brug kun rengøringsmidler til glaskeramiske kogeplader. Overhold anvisningerne på emballagen for hvert produkt.

Brug ikke følgende rengøringsmidler, da de kan beskadige kogepladens glaskeramiske overflade:

  • Afkalkningsprodukter eller plet- og rustfjernere
  • Vaskemidler og/eller opvaskemidler til opvaskemaskiner
  • Vinduespudsemidler
  • Vaskemidler indeholdende sodavand, ammoniak, syrer eller klorid
  • Svampe
  • Slibebørster
  • Opløsningsmidler
  • Viskelæder mod pletter
  • Skarpe genstande
  • Produkter til rengøring af ovn og grill
  • Enhver form for dampapparater, da dampen kan nå frem til de spændingsførende dele og forårsage kortslutning.

For at undgå skader på komfurets kant, skal følgende retningslinjer overholdes:

  • Brug kun varmt vand med en smule sæbe.
  • Brug ikke skarpe redskaber eller slibemidler
  • Brug ikke glasskraber

Rist

Flere af vores modeller har en rist – det gælder blandt andet Phantom Prime. Risten tåler ikke vask i opvaskemaskinen. Den skal derimod vaskes i hånden i varmt vand og slibefri neutral sæbe. Risten skal tørres grundigt efter for at undgå rust. Eventuelle rester af snavs fjernes med glasskraberen. Pas på ikke at skade dig selv med skraberen.

Rengøres i opvaskemaskinen

De aftagelige dele på din kogeplade med emhætte kan i de fleste tilfælde rengøres i opvaskemaskinen. Fedtfiltrene er lige til at tage ud og kan nemt rengøres i opvaskemaskinen.  Ved vask i opvaskemaskinen kan farven på delen falme lidt, men det har ikke indvirkning på effektiviteten. Tjek manualen på dit produkt, inden delene ryger i opvaskemaskinen.

Tøm opsamlingsbeholder/bundkar

Opsamlingsbeholderen/bundkar skal selvfølgelig tømmes med jævne mellemrum. Bundkarret har en særlig ventil, som gør det nemt at tømme for eventuelle væsker. Det er heri vand fra gryder, som er kogt over, ender – og det skal tømmes jævnligt. Adgang til bundkar er nem, når det skal tømmes, men det kan variere fra model til model. Tjek din manual for nærmere beskrivelse. 

Sukker på kogepladen skal fjernes med det samme

Hvis der kommer sukker eller mad indeholdende sukker, plast eller stanniol på den varme kogeplade, anbefales det at slukke den. Fjern straks disse stoffer fra kogezonen med skraberen, selvom pladen stadig er varm, ellers kan de skade glaskeramikken, når de afkøles. (Advarsel: fare for forbrændinger!) Rengør til sidst kogezonen, når den er afkølet.

Tegn på kogeplade

Tegnene på pladen kan blive slidt af, når der bruges slibende og aggressive rengøringsmidler, stålsvampe og grydebunde. Brug ikke disse produkter til rengøring. Under alle omstændigheder kompromitterer dette ikke på nogen måde produktets korrekte funktion.

Du får altid det bedste resultat – og længere levetid – ved at følge producentens anvisninger til rengøring og vedligeholdelse. Husk, at du altid kan slå manualer op på vores hjemmeside under det pågældende produkt.

OBS: Alle emnerne i dette afsnit er udelukkende af æstetisk karakter, og påvirker ikke på nogen måde apparatets korrekte funktion. De kan ikke gendannes under garantien.

Se vores Phantom-modeller her: