03/15/2023

Støjniveau og valg af emhætte - Det her skal du være opmærksom på

Når du skal vælge en emhætte, så er det en god idé at finde ud af, hvor meget den larmer på minimum, på maksimum og på boost/intensiv.

cooker hood no noise

Afhængig af hvor kraftig en emhætte du har, er det langt fra altid nødvendigt, at den kører på højeste niveau. Det skal helst være sådan, at din emhætte skal kunne klare den normale madlavning på niveau 4 eller 5 ud af 9, mens det højeste niveau kun benyttes ved særlige tilfælde.

Boost/Intensiv-funktionen vil selvfølgelig larme mere end de to andre niveauer, dog skal du være opmærksom på, at funktionen er beregnet til at være slået til i op til ti minutters varighed. Det vil sige, at du her skal have fokus på den effektive luftudsugning og måske ikke på, at den larmer mere, mens funktionen bruges.

Maksimum-funktionen vil generelt blive brugt ofte. Her skal du tænke ind, at der er forskel på, om du laver mad i et åbent samtalekøkken, eller om du står i et lukket rum. Lydniveauet vil svinge, afhængigt af hvilken type rum du står i.

Minimumniveau må gerne være meget lavt. Det kan blandt andet bruges, hvis emhætten skal køre i længere tid eller som eftersug. Eftersug bruges, efter du er færdig med at lave maden. Her er lydniveauet, og hvad du anser som acceptabelt, igen en faktor – det samme er typen af køkkenrum. Kan du for eksempel lukke døren til køkkenet, så kan minimumniveauet måske larme lidt mere, end hvis du ser TV i samme rum.

Sammenlign med andre støjniveauer i hverdagen

For at give et billede af forskellige støjniveauer målt på situationer i dagligdagen, så er her et par sammenligningsgrundlag:

  • Luftværnssirene på 30 meters afstand: 120 dB
  • Høj musik på et diskotek: 110 dB
  • Støjgrænse på arbejdspladser (8 timer): 85dB
  • Støvsuger 1 meter: mellem 75-80 dB
  • Hvisken (0,3 m) 40 dB
  • Stille soveværelse: 20 dB

Man siger også at 60 dB(A) er et godt pejlemærke for, hvornår støj begynder at genere i en samtale.

Emhætters lydniveau (lydeffekt) står altid angivet i dB(A).