Garanti på udvalgte dele
På visse produkter gives en længere garanti på udvalgte dele. Garantien gælder kun den del, der er angivet ved produktet, og omfatter derfor ikke hele produktet. Garantiperioden og de nærmere vilkår fremgår ved det enkelte produkt.
Kulfri motor
Udvalgte opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere med kulfri motor har en længere garanti på motoren. Garantiperioden fremgår ved det enkelte produkt.
Tagmotor
På udvalgte tagmotorer gælder særskilte garantiperioder for motoren, de elektriske dele og øvrige omfattede produktdele. Garantiperioden og dækningen fremgår ved det enkelte produkt.

