6 nemme tips til et rent køleskab

Nu kan du ånde lettet op – og slippe af med den dårlige samvittighed hver gang du åbner dit køleskab.

Nu kan du ånde lettet op – og slippe af med den dårlige samvittighed hver gang du åbner dit køleskab. Mange af os kan nemlig godt have svært ved at overskue "projekt gøre køleskab rent".

Men nu har vi samlet de seks bedste tips, så du kan få et skinnende rent køleskab.

Du skal bruge:

Varmt vand, en balje, opvaskemiddel, klude, viskestykker, vatpind, en lille børste (evt. en tandbørste) og en sprayflaske.

Rent køleskab

Sådan gør du køleskabet rent

Tip #1

Start med at slukke dit køleskab. Tøm dernæst hele dit køleskab for madvarer. Har du en køletaske, så brug endelig den, imens du gør rent i køleskabet, så madvarerne ikke bliver dårlige.

 

Tip #2

Tøm køleskabet for hylder, skuffer og opbevaringsbokse. Alt efter hvor snavsede de forskellige dele er, kan du enten tørre dem af med en klud med opvaskemiddel eller lægge delene i blød i varmt vand med opvaskemiddel.

 

Tip #3

Nu gælder det selve køleskabet. Det er en god idé at starte udvendigt. Start med en grundig rengøring af håndtaget, hvor der samler sig en masse bakterier. Tag dernæst de store flader.

Nu er du kommet til den indvendige del. Udover varmt vand med opvaskemiddel og en klud, kan du med fordel bruge en mindre børste - fx en tandbørste - til at komme ind i sprækker. Har du en sprayflaske, kan du også spraye vand tilsat opvaskemiddel i sprækkerne og lade det sidde i et par minutter, inden du går i krig med den lille børste.

 

Tip #4

Husk også at rengøre køleskabets tætningslister - her kan der nemlig også gemme sig en masse snavs. Et andet vigtigt sted er afløbshullet bagerst i køleskabet. Du finder det under køleelementet. Det kan renses med en vatpind. Ligger der madrester under køleelementet, så renser du også det, så vandet kan løbe fra.

 

Tip #5

Vask nu hylder og skuffer, og tør dem og køleskabet af med en tør klud eller et viskestykke. Køleskabet og inventar skal være helt tørt.

 

Tip #6

Tænd for køleskabet og sæt madvarerne tilbage i køleskabet. Sørg for at temperaturen højest er 5 grader. Bakterier spreder sig nemlig nemmere, hvis temperaturen kommer højere op. Du er nu færdig.

 

Nu kan du igen åbne dit køleskab med god samvittighed.

Har du brug for et nyt køleskab? Tjek vores sortiment her.