Medarbejder til intern salg og kundecervice
Har du erfaring med kundeservice, ordrebehandling eller internt salg, og trives du med kundekontakt og administrative opgaver i en travl hverdag? Så kunne du være den kollega, vi leder efter til vores interne salgsteam i Brønderslev.

Intern Salgs- og Kundeservicemedarbejder
Om jobbet:
Hos Eico bliver du en del af vores interne salgsteam med reference til teamleder Marianne Christensen. Du får en central rolle i den daglige kundebetjening og i samarbejdet med vores eksterne sælgere i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Du bliver en del af et erfarent team, som hver dag samarbejder tæt med kunder, eksterne sælgere, lager, indkøb og øvrige kolleger på tværs af organisationen. Stillingen byder på en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med kundekontakt, ordrebehandling og koordinering af opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Telefonrådgivning og kundebetjening på tværs af vores nordiske markeder (Danmark, Norge, Sverige og Finland).
- Ordreregistrering og administrative opgaver relateret hertil.
- Kommunikation omkring leveringstider, opfølgning samt registrering af containerordre til vores kædekunder.
- Backup for vores sælgere.
- Håndtering og opfølgning på kundehenvendelser samt koordinering af løsninger på tværs af organisationen.
- Bidrage til håndtering af mere komplekse kunde- og leveringssager.
- Diverse ad hoc-opgaver.
EICO tilbyder:
Et spændende, afvekslende og meningsfuldt job i en virksomhed, hvor kerneværdierne kan karakteriseres som god service, loyalitet og ærlighed.
Derudover tilbyder vi:
- Uformel og flad struktur, hvor der er højt til loftet.
- Daglig arbejdsplads i Brønderslev.
- Grundig oplæring og sparring fra kompetente kollegaer.
- Fast løn, pension samt firmabetalt sundhedsforsikring.
Din profil:
Din indgangsvinkel kan være en kontoruddannelse eller
lignende og gerne med erfaring fra en tilsvarende stilling.
Som person drives du af at skabe en god kundeoplevelse.
Du er udadvendt, struktureret og positiv.
Andre kompetencer:
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken, med et fornuftigt kendskab til Excel.
- Har kendskab til økonomisystemer - erfaring med NAV er en fordel, men ikke et krav.
- Kommunikerer godt på dansk og engelsk – svensk og norsk er en fordel, men ikke et krav.
- Du er god til at arbejde med deadlines og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
- Du har en professionel tilgang til at modtage og håndtere ordrer samt henvendelser fra kunder.
- En teamplayer med fleksibilitet og fokus på både egne og fælles deadlines.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring fra kundeservice, internt salg eller ordrebehandling.
- Trives med at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs.
- Har teknisk forståelse eller branchekendskab inden for hvidevarer, køkken- eller boligbranchen – dog ikke et krav.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Intern Salg, Marianne Christensen, på telefon 96 45 55 21 eller mail mc@eico.dk.
Send din ansøgning og CV til mc@eico.dk mærket ”Intern Salg”, eller via formularen nedenfor.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Eico blev grundlagt i 1981 og har hovedkontor i Brønderslev. Gennem 45 år har vi opbygget en stærk position som specialister inden for emhætter og køkkenløsninger. I dag tilbyder vi samtidig et bredt sortiment af nøje udvalgte kvalitetsprodukter til hjemmet, herunder hvidevarer, vinkøleskabe, pizzaovne og robotplæneklippere. Vi samarbejder med nogle af branchens førende producenter og kombinerer stærke produkter med høj faglighed, nærværende kundeservice og lokale kompetencer. Eico opererer i Danmark, Norge, Sverige og Finland og servicerer både køkkenforretninger, hvidevarekæder, byggemarkeder og øvrige professionelle samarbejdspartnere.