09/12/2022

Hvad kan du selv gøre for at spare på elregningen? - Tjek dine hvidevarer!

Vi kigger alle ind i en hverdag, hvor der skal være mere fokus på energibesparende tiltag. Det kan dog virke lidt uoverskueligt i en hverdag, hvor der er nok at se til. Ikke desto mindre er det en god idé at kigge nærmere på, hvordan du kan gøre din elregning bare lidt mindre ved blandt andet at undersøge dine hvidevarer og gennemgå dine vaner.

Hvidevarer Vestfrost

Slip af med gamle strømslugere

Som du sikkert har hørt tusindvis af gange i den seneste tid, så er det en god idé at bruge strøm, når den er billigst. Samtidig er det en god idé at tjekke strømforbruget på dine forskellige apparater. Har du flere strømslugere i boligen, som du ikke kan undvære i dagligdagen, som fx et gammelt køleskab, så er det en god idé at få det skiftet ud med mere energivenlige modeller.

9 genveje til et lavere energiforbrug

  1. Fyld altid vaskemaskinen med den anbefalede mængde tøj før du starter den. Derved undgår du småvaske, som koster på energikontoen.
  2. Det samme gælder opvaskemaskinen. Det er slut med at starte halvtomme opvaskemaskiner, især hvis du ønsker at mindske dit energiforbrug. Samtidig er det en god idé at vaske ved lavere temperaturer.
  3. Når du vasker tøj, så vask det ved lavere temperaturer – gerne 20-30 °C
  4. Sæt temperaturen i dit køleskab på 5 °C og –18 °C i fryseren. Ifølge Energistyrelsen stiger dit forbrug med 5% for hver grad, du sænker temperaturen i dit køleskab. For hver grad, temperaturen kommer under -18 °C i din fryser, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %. Find flere tips til energibesparelser i dit køleskab her 
  5. Køb de mest energieffektive husholdningsapparater, når du køber nyt. Find vores udvalg af Vestfrost hvidevarer her 
  6. Hvis du ikke har mulighed for at tørre dit tøj udenfor, så er det en god idé at anskaffe en tørretumbler med så god en energimærkning som muligt. Samtidig er det en god idé at udnytte tørretumblerens kapacitet ordentligt, og ikke tørre halve portioner tøj. Tjek desuden, om der er tøj, som har slået knuder i vaskemaskinen, eller om der gemmer sig mindre stykker tøj i sengetøjet. Er der det, forlænges tørretiden nemlig. Rens desuden filtrene i din tørretumbler ofte, da energiforbruget stiger markant, hvis filtrene ikke er renset.
  7. Afrim din fryser. Få vores 5 tips til hvordan du nemt afrimer din fryser her 
  8. Overvej, hvordan du udnytter din indbygningsovn bedst. Skal den forvarmes, og kan du bruge varmen og eftervarmen til madlavningen? Find flere energispareråd til din indbygningsovn her
  9. Ved brug af kogesektioner, brug da gryder og pander, som passer i størrelsen på kogezonerne. Læg desuden låg på gryden under stegning/kogning, hvis det er muligt. Du kan også mindske kogetiden på fx grøntsager og kartofler ved at koge dem i en mindre mængde vand – og derved reducere kogetiden.

Tjek vores udvalg af Vestfrost hvidevarer her